Så har jeg fået min første NPS måling. Jeg var i fredags i telefonisk kontakt med Call me’s kundeservice og kort efter modtog jeg en mail, hvor de bad om feedback. Og det første spørgsmål var ganske overraskende, hvor vidt jeg ville anbefale Call me til andre – på en skala fra 0 til 10 🙂 På trods af en del misforståelser og ringen og skriven frem og tilbage de sidste par måneder, så er jeg tilfreds med Call me – og stadig loyal (de får jo lang snor, når man er loyal), så jeg ville egentlig svare 9, men kunne ikke dy mig… jeg svarede 6 for at se, om der kommer en reaktion fra dem, som der bør i følge NPS teorien. Der er ikke kommet noget endnu…

Men jeg er trods alt glad – der er flere og flere virksomheder, der får øjnene op for NPS og dens egenskaber og jeg glæder mig meget til at arbejde mere målrettet inden for dette område.